Speciallæge i ortopædkirurgi.

Fra d. 27/3-2024 og herefter ca. 1 gang om måneden vil speciallæge i ortopædkirurgi Camilla Hasselbalch Ryge blive tilknyttet klinikken til at tilbyde vurderinger indenfor det ortopædkirurgiske speciallægeområde. Konsultation efter vurdering fra egen læge.

Uddannelseslæge

Per 1/4 -1/10 2024 vil uddannelseslæge Lasse Schou Thoby blive tilknyttet klinikken. Lasse er færdiguddannet i 2019 og er nu under specialisering til at blive praktiserende læge. Han varetager selvstændigt konsultationer under supervision af vores faste læger

Ændring per 1/9-2023
Som bekendt sker der pr. 1/9 2023 ændringer i lægebetjeningen på Samsø, som følge af Læge Kristian Juuls fratræden.

Fremover betjenes øens borgere i dagtid nu af en fælles lægeklinik – Lægerne på Samsø, i modsætning til tidligere,hvor der var to selvstændige lægeklinikker, men dog med et arbejdsfællesskab, deling af lokaler, personale mv.
Vi er fortsat to læger om opgaven nemlig Læge Brian S. Severinsen og Læge Lene Skovmose. Alle der ønsker læge på Samsø er således tilmeldt den samme klinik, og de to læger deles om opgaven i et klinikfællesskab, der er ganske almindeligt i hele Danmark.

Der er nu kun et fælles telefonnummer 87921622.
Der er som tidligere lægebetjent telefonkonsultation alle hverdage kl. 08-09. Alle hverdage er sekretærerne tilgængelig kl. 08 – 15 på samme telefonnummer, kl. 15 – 16 på telefonsvarer med oplysning om akuttelefon, men kun henvendelse ved akut uopsætteligt lægebehov.
Lægeklinikken varetager i vagttiden alle forpligtigelser i de lige kalenderuger, hvorimod akutbetjening fremover varetages af et tilbud fra Region Midt i ulige kalenderuger. Som altid skal man kontakte lægevagten på T: 70113131
hverdage kl. 16 -08 og 08-08 lørdag, søn- og helligdage.

29/6-2023

Kristian Juul stopper til den 1/9-2023 som praktiserende læge. Lene Skovmose tiltræder som ny praktiserende læge på Samsø. Lene går i kompagniskab med Brian Severinsen og de overtager tilsammen Kristians Juuls klinik/patienter under navnet Lægerne på Samsø.

19/4-2023

Praktiserende læge Kristian Juul holder til september. Region Midt søger 2-3 alment praktiserende læger til lægehuset på Samsø, og der er ansøgningsfrist til den udvidede lægedækning den 12. juni.